Ledende figurer inden for herretennis, herunder Carlos Alcaraz og Stefanos Tsitsipas, har udtrykt deres utilfredshed med det udvidede to-ugers format for Masters 1000-begivenheder. Spillere har rejst problemer som et fald i præstationskvalitet, øget skadesrisiko og reducerede muligheder for hvile, træning og restitution. Denne ændring har forstyrret deres rutiner betydeligt, hvilket har ført til udbredt utilfredshed blandt atleterne.
På trods af disse bekymringer befinder Novak Djokovic sig på en anden side af debatten. Efter ikke at have deltaget i nogen turnering siden Wimbledon delte Djokovic sine tanker under en pressekonference før US Open, hvor han udtrykte sin aftagende interesse for de langstrakte Masters-begivenheder. Han udtalte: “For at være ærlig over for dig, nyder jeg ikke de to ugers masterarrangementer længere. Det er bare alt for langt for mig.” Han nævnte endvidere, at med medtagelsen af disse udvidede turneringer føles det som om, at der nu er 12 Grand Slams, hvilket har udvandet hans motivation til at forfølge ranglistepoint uden for de fire store turneringer. Djokovic tilføjede ligeud: “Jeg har ikke noget andet program end Slams, for at være ærlig.”
Selvom Djokovic anerkender legitimiteten af spillernes utilfredshed med det nye Masters-format, forudser han ikke en tilbagevenden til det tidligere program. Han fremhævede manglen på kollektiv indsats fra spillerne under beslutningsprocessen og antydede, at på trods af deres klager deltog mange ikke aktivt i diskussioner eller forhandlinger, der kunne have påvirket beslutningerne. “Jeg støtter spillerne, men i sidste ende, da der var en tid med forhandlinger og beslutningstagning, deltog spillerne ikke nok,” sagde Djokovic og understregede vigtigheden af at være proaktiv i sådanne sager.
Denne situation efterlader tennissamfundet ved en skillevej med en klar kløft mellem spillernes velbefindende og de kommercielle aspekter af sporten. Efterhånden som US Open nærmer sig, understreger uenigheden om programmet en voksende bekymring, der rækker ud over individuelle præferencer og berører bredere spørgsmål om atleternes velfærd og den fremtidige retning for professionel tennis.